Quisma | søger praktikanter til efteråret 2020

Programmatic, Biddable, Paid Media & SEO Copenhagen, Denmark


Description

Har du ambitioner om et seriøst praktikophold med gode karrieremuligheder, hvor du kan være med til at definere retningen inden for digital marketing? Så er Quisma måske en mulighed for dig. Vi søger talenter, som vil være med til at opbygge og udvikle spændende ting sammen med dygtige, passionerede mennesker.

Hvad skal du lave?

Som praktikant hos Quisma vil du indgå i vores specialistenhed, hvor vi håndterer og optimerer digitale kampagner på tværs af alle digitale kanaler. Som en del af vores team, skal du kunne gå analytisk og strategisk til værks samt være særlig passioneret omkring digital marketing, teknologi og data. Derudover skal du kunne nikke genkendende til nedenstående punkter:

  • Er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for digitale medier, IT eller multimediedesign
  • Har nemt ved at forstå nye systemer og deres sammenhæng
  • Er god til at samarbejde på tværs af teams samt besidder gode formidlingsevner
  • Har et kreativt øje og gerne praktisk erfaring med photoshop
  • Det er en fordel hvis du kan kode CSS og har lidt kendskab til Javescript eller HTML.

Du kommer til at arbejde med alle de nyeste teknologer inden for datadrevet marketing samt hjælpe en lang række forskellige virksomheder – vores kunder – med at designe og eksekvere deres digitale marketing. Du får adgang til store mængder af data og bliver lært op i systemer og platforme, som hjælper dig med at omsætte data til eksekverbare forbrugsindsigter samt strategier & kreativer mod målgrupper og segmenter for nogle af Danmarks største virksomheder.

Dine arbejdsopgaver kan bestå af alt fra design og opsætning af kampagner, landingpages og websites, rapportering og databearbejdning.

Hvem er vi?

Quisma er det digitale bureau og en del af GroupM - verdens største bureaugruppe indenfor markedsføring og kommunikation.  Gruppen består af en række brands, heraf Wavemaker, MediaCom og Mindshare og er repræsenteret både i København & Aarhus.

GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk inden for hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation.

Forløb

Som praktikant i Quisma bliver du ansat i et fem måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen på vores kontor på Holmbladsgade 133, Amager. Det skal selvfølgelig passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!

Ansøg nu

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send en motiveret ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den sammen med dit CV snarest muligt, men senest den 31. maj 2019.

Hvis du har spørgsmål, henvender du dig til Nicolai Høg nicolai.hoeg@groupm.com eller Laura Niewald laura.niewald@groupm.com.

Opstart er i august.

Vi indkalder løbende til samtaler – så, søg nu før din studiebuddy.