Paid Social praktikant - København

Social Media & Content Copenhagen, Denmark


Description

Som Paid Social praktiant bliver du en vigtig spiller på GroupM’s digitale team. Din primære opgave vil blive at sikre opsætning, optimering og evaluering af Paid Social kampagner, og du vil blive en vigtig spiller i den del af huset der løber rigtig stærkt.

Vi kan tilbyde en praktikplads med fuld fart på i en spændende organisation. Vi er drevet af entreprenørånd og arbejdsglæde, og hos os er din mening og dine evner vigtige. Vi har en flad organisation, der lægger vægt på gode kollegaer og et højt fagligt niveau. Du vil blive en del af en serviceorienteret og kundefokuseret organisation i en stilling, som vil udvikle sig i takt med dine kvalifikationer og ambitioner.

 

PAID SOCIAL PRAKTIKANT

I Paid Social teamet kommer du til at blive en del af et stort team der på tværs af organisationen tæller både unge profiler og rutinerede kræfter, samt et godt netværk af både praktikanter og studerende på tværs af bureauerne i huset.

Din hverdag vil bestå af en blanding af opsætning af kampagner på tværs af Facebook, Instragram, LinkedIn, Twitter og Snapchat, optimering og evaluering af disse, deltagelse i møder båder internt og eksternt og herudover en dagligdag med højt til loftet og gode kolleger omkring dig. Der vil også være rig mulighed for at køre med et eller flere projekter i organisationen i din praktikperiode som du sammen med din praktikansvarlige definerer.

Som [m]intern bliver du ikke sat til at hente kaffe, men får lov at udvikle og dygtiggøre dig inden for Paid Social området og indgå på lige fod med resten af teamet.

 

HVEM ER DU?

Hos os i GroupM, Mediacom, Wavemaker, m/SIX, Mindshare og Flip er det vigtigste for os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for markedsføring, digital teknologi, medier eller kommunikation; at du har masser af gå-på-mod og er frisk på en udfordring i et dynamisk miljø i samspil med mange dygtige kollegaer. Om du er datacruncher, sprogekvilibrist, analytisk mastermind eller en stærk visuel kommunikator, så er der helt sikkert plads til dig i vores team.

Yderligere ting der betegner dig:

  • Du er vild med digitale medier og nysgerrig på at lære mere
  • Du er selvstændig og ambitiøs til yderste fingerspids
  • Du har en stærk faglighed og holder dig ikke tilbage for at byde ind med egne idéer, løsninger og holdninger
  • Du har en analytisk indgangsvinkel til dine arbejdsopgaver

Praktikforløbet forventes at starte den 19. august og forløber over fem måneder med cirka 37 timer om ugen. Forløbet skal selvfølgelig passe med dit studie og eventuelt fritidsjob, så der er mulighed for en grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikforløbet er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokost- og morgenmadsordning sammen med masser af spændende udfordringer, gode kollegaer og solid erfaring.