GroupM søger praktikanter til Business Science (Århus)

Data & Analytics Aarhus, Denmark


Description



Business Science praktikant søges

I GroupM’s Business Science-afdeling i Aarhus arbejder vi på at aktivere den viden, vi har om vores kunder, brancher og fagområder på nye værdiskabende måder. Vi forsøger at finde nye måder at arbejde med marketing på, så vi bedre kan udnytte teknologien og træffe dag til dag data-drevne beslutninger i forhold til vores kunders KPI’er og aktiviteter.


Vi kan tilbyde to veje ind i dette arbejde afhængigt af din profil og interesse.


Data og indsigter
GroupM er en del af en stor international organisation (WPP), og vi sidder på utroligt meget viden om markeder, brancher og kundeadfærd. Den viden vil gerne forsøge at anvende på nye måder ved at udvikle nogle produkter og standarder, som hjælper vores kunder med at træffe bedre beslutninger i hverdagen.

Læser du på et studie med fokus på data, BI eller forretning, så er dette den rette praktikplads for dig.

  • Du elsker data
  • Du har grundlæggende kompetencer indenfor BI
  • Du har forretningsforståelse

 

Agilitet i marketingsbranchen
Marketingsbranchen skal være agil i fremtiden, og GroupM i Aarhus er gået forrest i denne udvikling. Vi arbejder aktivt med at implementere agile metoder i vores og vores kunders hverdag og undersøger, hvilken effekt dette vil have på vores produkter og branche i fremtiden.

Læser du på et studie med fokus på agilitet, Scrum, IT-udvikling og kommunikation, så er dette den rette praktikplads for dig.

  • Du interesserer dig for kommunikation
  • Du kender til Scrum og grundlæggende agile metoder
  • Du har lyst til at prøve rollen som Scrum Master og facilitator i en marketing verden
  • Du elsker teams

 

Hvem er vi?
GroupM er verdens største bureaugruppe inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af en række brands, hvoraf Wavemaker, MediaCom og Quisma er repræsenteret i Århus. GroupM har mere end 450 ansatte i Danmark, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede folk på hver deres område. Sammen brænder vi for at bidrage aktivt til udviklingen af partnerskaber samt nye digitale, sociale og databaseret platforme til effektiv kommunikation.


Forløb
Som praktikant i GroupM ONE Aarhus bliver du ansat i et fem måneders praktikforløb med 37 arbejdstimer om ugen med start mandag d. 19. august 2019. Det skal selvfølgelig passe med dine studier og evt. studiejob, så der er mulighed for en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og -periode. Praktikken er ulønnet, men vi kan tilbyde en gratis morgenmads- og frokostordning, masser af spændende udfordringer, gode oplevelser og glade kollegaer. Måske bliver du den næste i rækken af praktikanter, som efterfølgende bliver tilbudt et job i bureauet!


Ansøg nu
Hvis vi vakte din interesse, så vil vi rigtig gerne se en motiveret ansøgning fra dig, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesser. Send den sammen med dit CV snarest muligt ved at klikke på linket i toppen af siden senest fredag d. 22. marts 2019. Vi indkalder løbende til samtaler – så, søg nu før din studiebuddy.

For yderligere information kontakt Search Specialist, Jonas Theis Jensen på mail: jonas.t.jensen@groupm.com