Kommunikationskonsulent/Content Producer

Social Media & Content Aarhus, Denmark


Description

Position at Mindshare

Mindshare Aarhus søger kommunikationskonsulent/content producer

Vil du være med til at bygge fremtidens bureau op i Aarhus, og har du lyst til at arbejde på tværs med kommunikation og marketing?  Er du ambitiøs og har lyst til at hjælpe vores kunder med at gøre en forskel med fede løsninger? Elsker du Champagne men hader Volbeat? Ja, så har vi muligvis et job til dig.

 

Vi leder efter den samme umulige kombination, som alle andre bureauer, bare federe, klogere og sjovere. Sådan mere formelt er det en kommunikationstype, der hader at sætte sig selv i bås, men som elsker at hjælpe kunder med at flytte deres forretning gennem god kommunikation og markedsføring. En, der har øjne på bolden og kan sætte ting i gang, men også gøre dem færdig.

 

Skal vi være lidt mere specifikke, leder vi efter en person med 2-5 års erfaring, som kan hjælpe os andre med at planlægge, eksekvere projekter og udvikle skarpt indhold for at sikre, at vi lever op til vores ambitioner om at levere verdensklasse løsninger hurtigere og bedre end alle de andre. Du har helt sikkert erfaring fra lignende job. Måske har du arbejdet som indholdsskribent, projektleder, konsulent eller freelancer, hvor du både har erfaring med udvikling af og forståelse for indhold til forskellige formater fra tekst til video. Det er klart en fordel, hvis du har en kommunikations- eller journalistisk uddannelse, men mindre kan også gøre det. Og så må du gerne være rar at arbejde sammen med.

 

Du vil få al den frihed, du vil have og kan i høj grad løse dine opgaver og forme din faglighed og karriere, som du har lyst. Vi er et lille bureau i Aarhus, et mellemstort i Danmark og en del af verdens største bureaukæde globalt, så mulighederne er mange. Vi er 100% ligeglade med, hvor og hvornår du arbejder, så længe der er styr på dine projekter, og kunderne er glade. Men vi vil blive glade, hvis du kigger forbi hver fredag kl 14.30, hvor vi tidsregistrer og drikker vin og champagne (selvfølgelig).

 

Hvis du er interesseret, kan du skrive til [email protected]. Vi screener lige først, og så vil vi hellere tage en snak og mærke om kemien er der i stedet for alle mulige personlighedstest og testopgaver. Ellers skal vi sige, at vi planlægger at ansætte per 1/11, men det er ikke dødsens afgørende. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

 

Hvem er vi?

Du bliver en del af et succesfuldt medie- og kommunikationsbureau med over 50 dygtige kollegaer med kontor i København og Aarhus. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for både PR, politisk kommunikation, sociale medier, marketing, branding, medieplanlægning og meget mere.

 

Du kan finde mere information om Mindshare på www.mindshare.dk