Bliv Client Manager hos Wavemaker
Description
Vil du være med til at skabe fremtidens marketingstrategier?
Har du erfaring fra et mediebureau og drømmer du om at udvikle og implementere de mest effektive idéer og kampagner på markedet? Kan du rådgive kunder og tage ansvar fra brief til den endelige plan? Og er du drevet af en kommerciel tankegang? Så er du måske vores nye Client Manager hos Wavemaker i København.
Beskrivelse af stillingen:
Vi søger en erfaren og engageret Client Manager, der brænder for at rådgive og udvikle kunder inden for kommunikation, data og digitale medier. Du har styr på medierådgivning – både på strategisk og operationelt niveau – og er dygtig til at navigere i kundedialoger. Du kan afkode kundernes marketingudfordringer og forbinde dem med de rette kompetencer i huset for at levere den bedst mulige løsning.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har en kommerciel tankegang, der gør dig i stand til at forstå kundernes forretning og konstant identificere nye forretningsmuligheder. Du er proaktiv, holder tæt kontakt med dine kunder og følger løbende op på deres behov.
Dine kvalifikationer:
- Du har sandsynligvis en cand.merc. eller cand.ling.merc.-uddannelse, men erfaring vægtes højere end uddannelsesbaggrund.
- Du har min. 5 års erfaring inden for digital marketing, gerne med et par år fra et mediebureau.
- Du har erfaring med håndtering og udvikling af din egen kundeportefølje.
- Du er vellidt blandt kollegaer og besidder både empati og gennemslagskraft.
- Du er serviceminded, har et stort drive og en høj arbejdsmoral.
Wavemaker er et af Danmarks førende medie- og contentbureauer, der hjælper nogle af verdens største brands med at skabe vækst gennem strategisk rådgivning, medieplanlægning og kreativt indhold. Vi tror på Positive Provocation og udfordrer status quo for at levere smartere løsninger. Som en del af GroupM og WPP kombinerer vi global ekspertise med en inkluderende kultur, hvor nye idéer og perspektiver altid er velkomne.
Du kan forvente:
- En hverdag med nogle af Danmarks mest prominente kunder.
- Muligheder for faglig og personlig udvikling i et engageret team.
- Karriereveje på tværs af GroupM inden for mediestrategi, kommunikation og marketing.
- Et socialt arbejdsmiljø med plads til både faglig fordybelse og sociale arrangementer – og selvfølgelig friskbagte surdejsboller og kaffe fra morgenstunden.
Ansøgningsproces:
Send dit CV og en motiveret ansøgning via linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende.
#LI-Promoted