Client Lead - EssenceMediacom
Description
EssenceMediacom søger en dygtig Client Lead
Trives du i en stilling, hvor du er proaktiv og opsøgende, og er du god til at opbygge stærke kunderelationer? Så er du måske vores nye Client Lead til vores team i Aarhus.
Jobbet
Som Client Lead bliver du ansvarlig for at sikre fremgang og udvikling af EssenceMediacoms kundeportefølje og det forventes derfor, at du brænder for netop dette. Fokus er på kunderelationen og du trives derfor i en rolle, hvor du aktivt søger at forstå kundens virksomhed og kontekst den befinder sig i.
I rollen som Client Lead vil din primære opgave være at yde kunderådgivning på et seniorniveau om mediestrategier på tværs af både paid og owned medier. Hertil vil du arbejde tæt sammen med EssenceMediacom og GroupMs dedikerede specialister og sammen udarbejde mediestrategier og -initiativer, som skaber værdi for kunderne. Du vil derfor være kundernes indgang til de mange muligheder, der findes i EssenceMediacom og du vil dagligt være i dialog med kunderne, da du som Client Lead bliver ansvarlig for deres rentabilitet og udvikling.
Som Client Lead er du initiativrig og dygtig hvad angår stakeholder management. Det forventes, at du er god til at skabe relationer og evner at udfordre kunderne med forskellige muligheder i markedet, som formår at skabe fremgang og sikre kundetilfredshed. Du vil skulle arbejde tæt sammen med Project Leads og Cross Media Leads som henholdsvis har projektstyringen og varetager indsalget af medie- og kampagnestrategi.
Din profil:
· Du har minimum 3-4 års erfaring fra mediebureau
· Du har erfaring med kundehåndtering og kan fremvise gode resultater på dette
· Du har et indgående kendskab til og erfaring med paid og owned medier
· Du er proaktiv som person og kan godt lide at lave opsøgende arbejde
· Du er vellidt af dine arbejdsrelationer og udviser både empati og gennemslagskraft
· Du er servicemindet, har et stort drive og en høj arbejdsmoral
· Du har formentlig en uddannelse som cand.merc., cand.ling.merc. eller lignende
Om EssenceMediacom
Hos EssenceMediaCom vil du møde ca. 100 passionerede kolleger (København og Aarhus), hvor vi i Aarhus sidder knap 20 kollegaer sammen med Wavemaker, Mindshare og Nexus (samlet cirka 75 personer). Vi har et åbent, teamorienteret og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og samtidig ikke er bange for at blotte halsen.
EssenceMediacom er en del af GroupM, som er den største internationale såvel som danske bureausammenslutning. I GroupM Danmark sidder ca. 500 specialister, der beskæftiger sig med alt fra markedsanalyser, strategi, medieplanlægning og indkøb, til kreative medieidéer og content planer.
Læs mere om EssenceMediacom her: https://www.essencemediacom.com/
Send din ansøgning og CV via linket her på siden. Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Freja Svendsen, Group Client Lead, på [email protected]
Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.