Director til Analytics & Insights - EssenceMediacom
Apply NowDirector til Analytics & Insights - EssenceMediacom
Description
ER DU VORES NYE UDADVENDTE & AMBITIØSE DIRECTOR TIL VORES ANALYTICS & INSIGHTS AFDELING?
Dette stillingsopslag er en ønskeliste. Vi forventer ikke, at du kan tjekke alle punkterne af. Men når du har læst opslaget, ved du, hvad vi drømmer om. Mest af alt ønsker vi os, at du kan se dig selv i rollen som Director i A&I – og vores kollega.
JOBBET
Som Director i Analytics & Insights skal du lede en afdeling bestående af 5 fastansatte (2 senior A&I konsulenter, 3 D&I konsulenter), 3 studentermedhjælpere og en praktikant.
Vi gennemfører en bred vifte af både kvalitative og kvantitative analyser, measurement frameworks samt indsigtsarbejde, herunder kampagnemålinger, segmenteringsstudier, brand trackinger og forbruger- og markedsanalyser. Vores fornemste opgave er at dokumentere og frembringe indsigter og beslutningsstøtte til EssenceMediacoms kundeportefølje inden for strategiske-, kommunikationsmæssige- og adfærdsbetonede problemstillinger.
Som Director for Analytics & Insights afdelingen vil du arbejde tæt sammen med MarTech og vores kundeteams.
Du kan forvente at blive en del af et team med stor faglig tyngde, som har en positiv tilgang til hverdagen - både socialt og arbejdsmæssigt. Det vil være dit ansvar at sikre, at A&I teamet udvikler nye produkter, samtidig med at der drives en sund forretning i teamet.
PROFIL
- Du har ledererfaring og har lyst til ledelsesopgaven
- Du har erfaring med, eller har lyst til, at arbejde med eget budget i A&I
- Du er udadvendt, trives med kundekontakt og at være i dialog med mange i din dagligdag.
- Du har erfaring med measurment frameworks og arbejdet med store mængder af data
- Du har bred erfaring inden for analysearbejde fra f.eks. konsulenthus, analyse-, reklame- eller mediebureau.
- Du er analytisk stærk og interesserer dig for marketing, analyse, reklame og kommunikation.
- Du kan formidle gode historier og kan forvandle data til præsentable indsigter og analyseresultater.
Du får ca. 100 passionerede og dygtige kolleger i et lækkert, nyindrettet hus, hvor ikke to dage er ens. Selvom vi ofte har travlt, hjælper vi hinanden med at sikre en god balance mellem arbejdet og resten af livet. Vi har fx branchens mest ambitiøse familiepolitik og skarpt fokus på din faglige udvikling bl.a. med lederuddannelse.
VÆRDIER
Vi arbejder aktivt med at omsætte vores værdier til virkelighed. Hos os er transparens, udvikling og initiativ grundlag for både stærk faglighed og gode relationer. Og for at få det til at ske, styrer vi efter fire kerneværdier: Blot halsen. Det må godt kilde lidt. Vil du, så kan vi. Vi passer på hinanden. Værdier er kun noget værd, hvis alle føler sig hjemme i dem – så vi gør meget ud af at skabe rammer, som gør det trygt at efterleve værdierne bl.a. med værdiworkshops og løbende opfølgning på kulturen i EssenceMediacom.
GROUPM
EssenceMediacom er en del af GroupM, som er den største internationale såvel som danske bureausammenslutning. I GroupM Danmark sidder ca. 500 specialister, der beskæftiger sig med alt fra markedsanalyser, strategi, medieplanlægning og –indkøb, til kreative medieidéer og contentplaner.
ANSØGNING
Upload din ansøgning og CV hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Insights & Strategy Officer, Tina Gretlund på [email protected] eller telefon 26297463.
Vi indkalder til samtaler løbende. Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.