Talentfuld Frontend Developer med flair for databaser og systemintegration søges

Data & Analytics Copenhagen, Denmark


Description

Position at GroupM

Er du vild med at skabe resultater på baggrund af data, udforske og sætte dig ind i nye systemer og teknologier, og har du en stærk interesse i at skabe relevante, personaliserede og brugervenlige løsninger, på tværs af mobil, website, apps og alle mulige andre kanaler, og interesserer du dig for machine learning, AI, AR og hvad alt det nye ellers hedder? Og ser du relevant personalisering, data-integration på tværs af kunderejsen og omnichannel sammenhæng som det centrale i en enhver virksomheds digitale markedsføring og kommunikation? Så er det måske dig vi leder efter?

 

HVEM ER VI?

GroupM er danmarks største bureaugruppe inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af Wavemaker, Mediacom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group, Quisma og Xaxis og har over 500 ansatte, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, kommunikations- og marketingspecialister. Det betyder, at du bliver en del af en stærk virksomhed, med højt tempo, masser af spændende udfordringer og skønne kolleger, med plads til faglig og personlig udvikling. Og hvor vi ser systemintegration og relevant kommunikation på tværs af kanaler som en central del af hele gruppens digitale strategi.

 

HVAD SKAL DU LAVE?

Som frontend developer får du ansvaret for en række spændende teknologier og integrationsopgaver. Her skal du udvikle løsninger for, hvordan kunden får succes med at udvikle personaliserede brugeroplevelelser igennem udnyttelse af data fra mange forskellige systemer, herunder sociale medier, cookiedata, crm data, integration med ecommerce data og personalisering på baggrund af købshistorik, interesse-segmentering, det hele samlet i profildatabaser og automation regelsæt.

Du bliver en del af vores udviklings og rådgivnings team, Hvor vi har specialister i big data analytics, datadrevet audience management, martech og adtech, og hvor vi arbejder med algoritme-optimering, machine learning, Watson Bluemix tools og alskens andre teknologier, der kan løse cutting edge opgaver for vores mest ambitiøse kunder. Dit ansvarsområde bliver data på tværs af egne og eksterne datakilder og du skal samarbejde med specialister inden for Programmatic, SEM, Google Analytics og Tag Manager samt bureauerne i huset.

Konkrete opgaver du skal varetage:

  • ID matching (CRM onboarding)
  • Scripts (Javascripting, website personalisering)
  • Tagging (Tag Management, data indsamling)
  • Segmentering (ud fra CMS, transaktions- og cookie data)
  • Integrationer (webhooks, API integrationer)
  • Automation (Du får en teknisk central rolle på vores mest avancerede omnichannel kunder)

 

HVAD FORVENTER VI?

Vi forventer du er kompetent, ansvarsbevidst, struktureret og selvkørende. Du får frihed under ansvar og skal mestre mange kompetencer. Det vil være en fordel, hvis du har analytiske evner til at gå fra data til handling og indsigt. Og så er du optaget af brugeroplevelsen og kan sætte dig i kundens sted, så vi udvikler teknologiske løsninger, der løser forretningsorienterede usecases. Og så trives du med at arbejde selvstændigt og tager initiativ.  

Vi forventer du kan nikke genkende til følgende punkter og har lyst til at mestre det hele, men vi ved, at det er et bredt område, så hold dig derfor ikke tilbage, hvis du ikke opfylder alle nedenstående punkter fra start. Dette er en udviklingsstilling:

  • Du er sikker i scripting sprog; javascript, html5, css mv.
  • Du kender og kan implementere og anvende GTM (Google tagmanager) og GA (Google Analytics)
  • Du interesserer dig for Marketing Automation og CRM, gerne med erfaring fra marketing automation tools (ACM, Salesforce, Eloqua eller lignende)
  • Kendskab til ID matching teknologi og single source data-strukturer er en fordel
  • Måske har du kendskab til adtech landskabet; adserving, trackingscripts, cookie management og kender akronymer som SSP, DSP’er, DMP mv.
  • Du er nysgerrig i at forstå og anvende mange systemer. Det er en fordel med en kort læringskurve, da ikke to kunder er ens, og der konstant kommer nye muligheder og systemer vi skal teste af
  • Måske har du erfaring med UX og analytisk flair ifht. kommunikation og design på hjemmesider

 

HVAD KAN VI TILBYDE?

Et udfordrende og spændende job med karrieremuligheder i selskab med en masse virkelig dygtige kollegaer. Et dynamisk arbejdsmiljø som er præget af godt samarbejde, opfindsomhed, og visionært lederskab. Hos os er der højt til loftet og stor mulighed for at påvirke egne opgaver og præge hverdagen igennem proaktivitet. Du vil komme med på en rejse, hvor vi i flok udbygger GroupMs position som markedsleder og præger den retning som markedet bevæger sig i inden for teknologi- og datadrevet marketing.

Som en del af vores udviklings og rådgivnings team vil du i særlig grad få mulighed for at udvikle dine kompetencer på tværs af teknologier og organisationens discipliner i selskab med folk der med afsæt i høj faglighed trives med nye udfordringer. Så du kan regne med en stejl læringskurve i et udviklende og foranderligt specialistfelt, med plads til udvikling. Så den her stilling passer til dig, hvis du nyder at sætte dig ind i nye teknologier i et dynamisk og spændende marked sammen med andre.

Vi er centralt placeret i København K, kun 2 minutters gang fra Kgs. Nytorv. Her har vi bla. en super kantineordning inklusiv morgenmad (og tagterasse når solen skinner), massageordning, vinklub, yoga, fredagsbarer, arrangementer, firmafester, og mange andre personalegoder.

 

ANSØGNING

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV! Klik på linket ovenfor for at søge jobbet. Samtaler afholdes løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kresten Bach Søndergaard på nummeret 40203797. Vi gennemgår ansøgninger samt afholder interviews løbende og prioriterer at finde den rigtige.

Du kan læse mere om GroupM på www.groupmdanmark.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!