Praktikanter i GroupM

Data & Analytics Copenhagen, Denmark


Description

Position at GroupM

Hvem er du?

GroupM søger lige nu praktikanter med forskellige faglige baggrunde til vores kontor i København. Om du er datacruncher, sprogekvilibrist, analytisk mastermind eller en stærk visuel kommunikator, så er der helt sikkert plads til dig i vores team.

Uanset hvor dine talenter ligger, forestiller vi os, at du:

• Er i gang med en videregående uddannelse inden for markedsføring, digital teknologi, medier eller kommunikation.
• Er vild med digitale medier og nysgerrig på at lære mere
• Er selvstændig og ambitiøs til yderste fingerspids
• Har en stærk faglighed og ikke holder dig tilbage med at byde ind med egne idéer, løsninger og holdninger

Hvem er vi?
GroupM er verdens største bureaugruppe inden for markedsføring og kommunikation. Gruppen består af Maxus, MEC, MediaCom, m/SIX, Mindshare, Intelligence Group og Xaxis og har i Danmark over 500 ansatte, der er blandt branchens dygtigste og mest passionerede medie-, marketings- og kommunikationsspecialister.

Vi ved, at talent er den knappe ressource - og at talenter vil arbejde sammen med andre talenter. Vi er stolte af at have samlet mere end 80 af markedets allerdygtigste specialis-ter inden for datadrevet markeds-føring, så vi kan tilbyde dig et job på en arbejdsplads, der er drevet af entrepenørånd, teknologi/data og arbejdsglæde.

Se det fulde stillingsopslag her


Lyder det interessant?


Så vil vi rigtig gerne se en ansøgning fra dig, hvor du fortæller lidt om dine kompetencer og interesseområder.

Praktikperioden begynder som udgangspunkt d. 15. januar og varer t.o.m. d. 15. juni, men der er mulighed for stor fleksibilitet i forhold til dit studie.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Praktikken er ulønnet, men der er gratis frokostordning.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Benedikte Milbo på benedikte.milbo@groupm.com eller på tlf. 27 28 17 10.

Ansøg senest d. 10. november.

Samtaler afholdes løbende.